Henning 60 år reception
En fantastisk Sensei blev fejret
Den røde løber var rullet ud på flere etager og flagene var hejst for lørdag den 21. maj 2022 skulle Sensei Hennings 60 års fødselsdag fejres med en festlig reception.
Det blev en festlig dag i godt selskab, hvor rigtig mange feststemte gæster slog vejen forbi dojoen for at hilse på fødselaren til hygge og tapas.
Jesper holdt en flot tale, hvor han takkede Henning for hans kæmpe indsats for klubben – og ingen var vist derefter i tvivl om, at klubbens 104 dygtige elever (ja – vi tæller altså voksenholdet med 😉) kan takke Sensei Henning både for at have en klub og et fast tilholdssted, men også for at grundlægge en klub, hvor der er plads til alle, uanset alder, fysik og eventuelle udfordringer i tilværelsen.
Sensei Henning kvitterede med en takketale, der gav en flot indflyvning i klubbens rejse mod den succes den er i dag.
Fire af klubbens unge talenter – Oscar, Aleksander, Cecilie og Salka – havde forberedt en virkelig imponerende kataopvisning til ære for Sensei. Opvisningen blev mødt med kæmpe bifald fra de fremmødte.
Dagen forløb herefter i hyggelig stemning, hvor der blev hygget, snakket og spist lækre snacks.
Kæmpe tillykke endnu en gang til Sensei Henning – og tusind tak for, at du er dig.
Af Christina Holck Hansen