Træn karate

Alle kan træne karate. Både drenge, piger, mænd og kvinder. Som karate KA , en karateudøver, kan du træne på mange måder. Alt efter dit temperament og din ambition kan du kan både dyrke det som kampsport, motions-idræt og som selvudviklings- og fordybelsesteknik. Uanset hvilket niveau du vælger, vil karatetræningen give dig et bedre liv. Karate styrker dig både fysisk og mentalt.

Karate som konkurrencesport

I Danmark er karate en forholdsvis ny og lille sportsgren sammenlignet med eks. håndbold og fodbold. Der er ca. 15.000 karate udøvere i Danmark og betydeligt færre på elite-niveau. Der er derfor god plads til den elev, der med den rette indsats vil gøre sig gældende på konkurrenceplan. Nye regler inden for sportskarate betyder at karate er en idræt med meget få skader.

Karate som motionsform

Karate er fremragende som motionsform. Du får trænet alle kroppens muskler, navnlig mave, ben og arme. De mange øvelser i udholdenhed, smidighed, hurtighed og balance gør din krop mere udholdende og adræt og dine reflekser hurtigere – altsammen egenskaber du også får stor glæde og gavn af i din tilværelse uden for dojo’en. Vi træner alle teknikker ved både høj og lav puls. Når basis er på plads kan du selv vælge om du vil fordybe dig i kamp (kumite) eller form (kata).

Karate som selvudviklingsværktøj

Karate er et fantastisk middel til selvudvikling. En kendsgerning som japanerne har udnyttet i århundreder. Karaten’s mentale teknikker lærer dig at fokusere. Du lærer dine stærke og svage sider at kende og opnår en høj grad af selvindsigt. Karate reducer stress og giver dig et betydeligt større overskud i hverdagen.

– for skoleeleven

Gennem de mange år hvor vi har undervist skoleelever, har vi oplevet utallige succeshistorier hvor karatetræningen har haft en stor og positiv indflydelse på vores elever på en måde som ingen anden sport har kunne. Vi bliver ofte kontaktet af elevens forældre der begjstret fortæller hvordan karatetræningen har bygget eleven op med en selvtillid og tillid til andre og en selvdiciplin, der har hjulpet eleven i mange andre af livets forhold og ikke mindst i skolen.

Her er fire årsager til, at fysisk aktivitet ikke kun er godt for kroppen, men også giver din hjerne en energiindsprøjtning.

Dyrker man motion, har det på flere måder en gavnlig effekt på, hvordan hjernen fungerer. Fire positive effekter kan nævnes:

1. Giver hjernen blod

Hjernen er storforbruger af blod, og når man dyrker motion, styrker man kredsløbet, som er afgørende for, at hjernen får en ordentlig blodgennemstømning. Det giver mere energi, og hjernen bliver også mere aktiv.

2. Motion giver bedre stresskontrol

Når man er fysisk aktiv, styrkes kontrollen med de dele af nervesystemet, som gør, at vi undgår at stresse og bedre kan prioritere opgaver. Samtidig giver motion en bedre nattesøvn, som også mindsker stress.

3. Flere små grå

Når man motionerer, dannes der stoffer i hjernen, som fører til dannelse af nye nerveceller. Hjernen bliver altså bedre til at udbygge sig selv, og ifølge teorien giver det os flere celler til at lagre alt det nye, vi lærer, i.

4. Selvværdet i top

Motion giver bedre selvbevidsthed, større motivation, og gør os mere energiske, sociale, og i det hele taget til stærkere mennesker.

Kilde: Læge og aldringsforsker Henning Kirk

Loading