Bushido Open – Halmstad

- lørdag den 25. september

Hvis man er landsholdskæmper under Dansk Karateforbund er det ikke tilladt at stille op i WUKF-stævner. Vores landsholdskæmpere havde således ikke mulighed for at deltage i WUKFs VM i Rumænien, hvor Mikkel, Aleksander, Hilmar, Oskar og Cecilie stillede op.

Dette gav i stedet mulighed for at landsholdskæmperne Justina, og David, samt landsholdsbobleren Melanie kunne drage til Halmstad lørdag den 25. september til Bushido Open-stævnet og få en masse tatamitid. Således stillede pigerne op i 2 kadetkategorier og David stillede op i 2 juniorkategorier og fik også muligheden for debut i senior.

Det blev et triumftog, som resulterede i 7 pokaler: Justina tog 2 bronzemedaljer, Melanie vandt 2 sølvmedaljer og David ryddede bordet og vandt guld i alle 3 kategorier. Den største gevinst var dog den dyrebare tatamitid, hvor man kunne få afprøvet kata’er forud for DM. Alt i alt en fin og udbytterig tur til Sverige.

                                                                                                                                                       Peter Veistrup

 

Loading